Redaktionsmøde på B.T. 1943.
Venligst udlånt af Mediemuseet.
Journalisterne klager over, at det er spild af tid at sidde med på redaktionsmøderne. Redaktørerne klager over dårligt forberedte journalister og mangel på innovative ideer.
Hvem mon har mest ret?
Journalisterne påstår, at bare redaktøren for bordenden har de rigtige personlige egenskaber, så er møderne en fest. Redaktørerne konkluderer, at når journalisterne ikke har forberedt en skid, så kan de da bare selv sørge for, at der er historier nok, så alle omkring bordet har noget fornuftigt at bruge arbejdsdagen på.
Sådan kunne karikaturen på opfattelsen af redaktionsmøder lyde.
Jeg har brugt mere end to år på at finde ud af, hvad der fungerer på møderne: Hvordan får man de bedste ideer frem? Hvordan forbereder man sig som journalist? Hvad gør en god mødeleder? Hvordan har praktikanterne det egentlig på møderne?
Det perfekte møde findes ikke. Det kan jeg godt afsløre. Men der er plads til forbedringer. God plads.
Data
Jeg har deltaget i redaktionsmøder på medier som Børsen, Børsens Nyhedsmagasin, Berlingske Tidende, Computerworld og Politiken. Jeg har selv skullet lede møder uden at ane, hvad den bedste måde kunne være.
Jeg har optaget 35 morgenmøder eller redaktionsmøder på regionale tv-stationer og på fagredaktionerne på et landsdækkende medie.
På møderne deltager fra 4 til 18 mennesker og som regel er mødet ledet af en redaktør eller en jourhavende.
Hovedformålet med mødet er at få overblik over dagens historier og udvikle nye ideer.
Men der er store variationer i, hvordan det bliver gjort, og det kan have store konsekvenser for ideudviklingen, hvis redaktøren og de andre deltagere holder op med at være engagerede deltagere og i stedet bliver tankpassere på den store fleremedielle benzintank..
Praktikantvejleder?
Gå til praktikantvejleder.dk
eller find inspiration til læringsdage og læringsplaner på Journalistforbundets hjemmeside
I Praktikantundersøgelsen fulgte lektor GItte Gravengaard fra Københavsn Universitet og jeg 12 journaliststuderende fra samme årgang på journalistuddannelsen på SDU i løbet af deres praktikperiode.
Målet for forskningsprojektet var at finde ud af, hvad der sker, når journalistpraktikanter er i praktik. ”Hvordan socialiseres journalistpraktikanter helt konkret ind i den professionelle kultur i medieorganisationerne?” lød vores forskningsspørgsmål.
Praktikanterne var i praktik på forskellige typer af medier og redaktioner. Således fulgte vi to praktikanter på henholdsvis to tv-stationer (DR og TV 2), to morgenaviser (Jyllands-Posten og Berlingske) samt to formiddagsaviser (BT og Ekstra Bladet).
Forskningsprojektet bestod af interview med praktikanterne før, under og efter deres praktikperiode. Her fik vi et indblik i deres tanker omkring praktikperioden, deres mål og deres oplevelser på redaktionerne. Vi foretog også e-mail-rundspørger til praktikanterne flere gange undervejs i forløbet.
I løbet af de studerendes praktikperiode på et år tilbragte vi også tre hele arbejdsdage sammen med hver praktikant. Her foretog vi observationsstudier, hvor vi fulgte i hælene på praktikanterne fra morgen til aften, observerede, hvad der skete og noterede ned i vores logbog. Derudover optog vi alle de samtaler, vi kunne, på diktafon, sådan at vi efterfølgende kunne skrive dem ud og analysere dem. På den måde fik vi indblik i, hvad der rent faktisk sker på redaktionerne.
Endelig interviewede vi også de praktikansvarlige på alle de involverede medier om deres tanker om og mål for praktikperioden og praktikanternes læring.
Tilsammen gav dette forskningsdesign os mulighed for at få en unik indsigt i praktikanternes daglige liv med op- og nedture, udfordringer og succeser. Og denne viden har givet os mulighed for at udvikle Journalist i praktik til praktikanterne og en hjemmeside med viden, råd og input til undervisere og vejledere.
De indsamlede data fra projektet "I offentlighedens tjeneste" vil blive behandlet i overensstemmelse med reglerne for persondata.
Resultaterne fra undersøgelsen bruges sammen med interviews og anden research til artikler, debat og workshops i forbindelse med projektet.
Undersøgelsen falder ind under databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e.
Når du svarer på spørgeskemaet, er du anonym. Lene Rimestad behandler data, og du kan læse mere om databeskyttelse og klagemuligheder her på siden.
Hvis du skriver nogle mere personlige svar undervejs, viderebringer vi ikke svar, der kan identificere dig, når resultaterne offentliggøres.
Oplyser du din mailadresse, giver du Lene Rimestad tilladelse til at kontakte dig, hvis hun har yderligere spørgsmål, men din besvarelse anonymiseres som alle andre i den videre analyse.
Kontakt mig, hvis du har nogen spørgsmål. Jeg vil gøre, hvad jeg kan for at opbevare dine data ordentligt og efter reglerne.
Databeskyttelsespolitikken gælder for indsamling og brug af personoplysninger for Rimestads Bureau.
Virksomheden er dataansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger. Virksomhedens kontaktoplysninger er:
Rimestads Bureau
CVR 37642096
Telefon: 53131243
Mail: lene@rimestad.dk
Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger.
Virksomheden behandler følgende kategorier af personoplysninger:
Virksomheden bruger dine personoplysninger til følgende formål:
Når virksomheden behandler personoplysninger om dig, vil det typisk ske efter følgende behandlingsgrundlag:
Virksomheden videregiver dine oplysninger, hvis det er nødvendigt for at opfylde en aftale med dig, du har givet samtykke til det, eller hvis virksomheden er forpligtet til det efter gældende lovgivning.
I forbindelse med større projekter videregives udelukkende anonymiserede oplysninger, medmindre andet er aftalt med dig.
Personoplysningerne indhentes fra virksomheders hjemmeside, mundtlige aftaler og samtaler med kunder, kilder og andre samt offentlige registre m.fl.
Virksomheden opbevarer din personoplysninger, så længe det er nødvendigt for virksomheden at kunne behandle dine oplysninger, eller det følger af gældende lovgivning.
De oplysninger som virksomheden skal opbevare efter bogføringsloven, opbevares i løbende kalenderår plus fem år.
Når virksomheden behandler dine personoplysninger, har du følgende rettigheder:
Ønsker du at gøre brug af dine rettigheder, kan du kontakte virksomheden enten skriftligt eller telefonisk.
Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder på datatilsynets hjemmeside: https://www.datatilsynet.dk/hvad-siger-reglerne
Du har mulighed for at klage over virksomhedens behandling af dine personoplysninger til Datatilsynet på tlf. 33193200 eller e-mail: dt@datatilsynet.dk.